Konservative Logo
Tilbage til mærkesager

STÆRKE FÆLLESSKABER

KRÆVER GODE RAMMER

Et levende foreningsliv er fundamentet under et velfungerende lokalsamfund. Det er her børn og unge får sunde vaner, venskab og ansvarsfølelse. Og det er her voksne skaber sammenhold, frivillighed og identitet. Men det kræver rammerne er i orden.

Alt for mange af byens haller er nedslidte, og flere steder mangler der plads til de mange aktive foreninger. Venstre vil derfor investere markant i nye og bedre faciliteter – ikke kun i centrum, men i hele Odense.

Vi foreslår en samlet investering på 100 mio. kr. i foreningslivet. 85 mio. kr. til modernisering og udbygning af hallerne i Højby, Tarup/Paarup, Dalum og Fjordager – samt etablering af en ny hal i Bellinge, der i dag mangler faciliteter. De sidste 15 mio. kr. skal bruges til en ny målrettet foreningspule, der kan søges af foreninger til fx springmåtter, nyt udstyr og mobile baner.

Derudover vil vi udarbejde en foreningsstrategi med fokus på tilgængelighed, samarbejde og udvikling af foreningslivet i hele kommunen.

Vi ønsker også en fremtidssikring af Odense Stadion. Stadion er mere end fodbold. Det er et samlingspunkt for fællesskab, erhverv og stolthed. Det skal være en tidssvarende ramme for sport og byliv.

Socialdemokratiet har alt for længe prioriteret bymidten højere end forstæderne. Vi vil skabe balance og kvalitet i hele Odense – også når det gælder fællesskaber og fritidsliv.

Tilbage til mærkesager

Made with love by Wierperia Digital

Alle rettigheder tilhører Venstre