Det er en bekymrende udvikling, at flere og flere børn ligefrem frygter at komme i skole pga. andres børns opførsel. Det er fuldstændig uacceptabelt at vores børn og unge ikke kan være trygge på deres lokale folkeskole, og derfor mener vi i Venstre også, at der er brug for et permanent specialskoletilbud for børn og unge, der ikke kan være i den normale folkeskole.
Lige nu ligger akuttilbuddet på samme matrikel som den oprindelige skole, så ofrene for vold og ydmygelser skal dele hovedindgangen og frikvarter med de udadreagerende børn. Børn og unge, som er udadreagerende, har brug for voksne mennesker med en stærk faglighed, der kan hjælpe dem på rette vej. Derfor vil vi oprette en permanent specialskole og styrke den pædagogisk psykologiske rådgivning med flere ressourcer og specialiserede faglighed, så vi igen kan få en tryg folkeskole.
En tryg skole handler også om fællesskab og genkendelighed i hverdagen. Vi vil give skolerne mulighed for at genindføre morgensang eller andre fælles morgenrutiner, der styrker skolens kultur og sammenhængskraft.
De seneste år er en række problemfamilier flyttet ud af Vollsmose. Det har skabt uro i klasselokalerne og lagt et ekstra pres på personalet på skolerne for at håndtere særligt udfordrede børn og unge. Og uden at der er fulgt ekstra ressourcer med.
Det nytter ikke. Vi skal også passe på de folk, der passer på vores børn. Derfor foreslår vi, at personalet på skolerne får adgang til løbende supervision og faglig sparring. Lærere og pædagoger skal ikke stå alene med opgaven, og de skal ikke forventes at påtage sig roller som socialrådgiver eller psykolog. Det handler om arbejdsmiljø, faglighed og i sidste ende kvaliteten af den undervisning, vores børn modtager.
Vores unge i Odense oplever i stigende grad mistrivsel, ensomhed og stress. Det er en udvikling, vi skal tage alvorligt.
For Venstre handler forebyggelse om konkrete handlinger, der skaber fællesskab, struktur og retning for unge i deres hverdag. Vi vil styrke adgangen til rådgivning og sikre at ingen unge skal kæmpe sig gennem systemet for at få hjælp. Vi ønsker synlige og tilgængelige ungerådgivere på skolerne, der kan være med til at gribe de unge, før problemerne vokser sig store.
Samtidig tror vi på, at fritidsjob er et stærkt værktøj i kampen mod mistrivsel. Et job giver ansvar, fællesskab og tilknytning til noget uden for hjemmet og skolen. Vi foreslår derfor en fritidsjob-garanti for udsatte unge.
Unge i alderen 13-17 år, skal tilbydes aktiv hjælp til at finde et fritidsjob. Hvad enten det er i det offentlige, foreningslivet eller hos lokale erhvervsdrivende. Det er en investering i mennesker og i et stærkere fællesskab, hvor ingen unge lades i stikken.
I Venstre tror vi på, at de bedste idéer ofte opstår dér, hvor behovet mærkes – nemlig ude på den enkelte folkeskole. Derfor foreslår vi at afsætte en pulje på 10 millioner kroner, som skolerne kan søge til at afprøve lokale initiativer.
Det kan være at inddrage en lokal pensioneret håndværker som ekstra voksen i sløjd, eller invitere en ung rollemodel ind til at tale om emner som alkohol, grænser, sociale medier, eller noget helt tredje. Her er det kun fantasien – og skolens behov – der sætter grænser. Pointen er, at udvikling ikke skal styres fra rådhuset. Vi stoler på, at fagpersoner og skoleledelser ved, hvad der rører sig, og hvad der virker.
Odense skal være en by, hvor læsning prioriteres, og hvor ingen børn sakker bagud, fordi de ikke har fået den rette støtte. Vi vil gøre Odense til læsehestens hovedstad og sikre en målrettet indsats for at styrke børns læsefærdigheder. Vi vil øge indsatsen for afgangselever, der har svært ved at bestå, så vi sikrer, at alle børn og unge har de nødvendige kundskaber for at klare sig videre i livet. I dag er der kun ordblindeklasser på to ud af kommunens 32 folkeskoler. Det er ikke godt nok. Vi foreslår derfor at afsætte midler til at udvide antallet af ordblinde venlige klasser, så langt flere børn får adgang til den specialiserede undervisning, de har brug for – uanset hvor i byen de bor.
Samtidig ønsker vi at udvide antallet af sportsklasser, som i dag også kun findes på to skoler. Erfaringer viser, at sportsklasser ikke alene styrker trivsel og motivation, men også kan være med til at løfte hele skoler. Men sportsklasser skal ikke stå alene. I Venstre vil vi sikre, at de etableres i tæt samarbejde med lokale idrætsforeninger, så eleverne får adgang til stærke fællesskaber og en naturlig tilknytning til foreningslivet i lokalområdet. Det styrker både trivsel og civilsamfundet.
Med velfærdens fundament har vi afsat midler til at renovere vores folkeskoler, men vi er slet ikke i mål. Alt for mange skoler kæmper stadig med forældede bygninger, slidte klasselokaler og dårligt indeklima, som påvirker både læring og trivsel. På Provstegårdskolen kalder eleverne fodboldbanen i skolegården for ”flænser-banen” , fordi ujævn asfalt og huller flænser både bukser og hud. Det er ikke værdigt – hverken for børnene eller medarbejderne.
Odense skal være en by, hvor alle familier kan føle sig trygge og sikre i at deres børn får den bedst mulige uddannelse. Derfor er det afgørende, at vores grundskoler er blandt landets bedste. Virkeligheden er dog, at forældre fravælger folkeskolen.
I Venstre ved vi, at alle børn og familier er forskellige, og derfor skal det være op til den enkelte familie at vælge den skole, der passer bedst til deres behov. Uanset om det er den lokale folkeskole, en friskole eller en privatskole, skal fællesnævneren være, at børnene får en stærk faglig ballast og en tryg skolegang.
Men når skolevalg bliver taget med udgangspunkt i en bekymring for, om vores folkeskoler er trygge og i stand til at sikre de rette betingelser for vores børn, er det et problem. Ingen forældre skal have en knude i maven, når deres børn skal i skole. I Venstre vil vi skabe en folkeskole, som forældre trygt kan sende deres børn i. Privat- og friskoler skal være et tilvalg, som tilbyder noget andet end folkeskolen. Det skal ikke være et fravalg, som bygger på en bekymring.
Det er ikke længere kontroversielt at lange skoledage ikke giver os klogere børn, men derimod trætte børn. I Venstre tror vi på, at dannelse og uddannelse ikke kun kommer fra skolebænken, men at børn og unge også vokser af at deltage i fritidsaktiviteter fyldt med fællesskab og gode oplevelser. Med folkeskolens kvalitetsprogram kan Odense kommune lægge det ud til den enkelte folkeskole at tilrettelægge en større del af skoledagen, enten ved at gøre skoledagen kortere eller lægge flere timer om til valgfag. Den frihed vil vi gerne give til den enkelte folkeskole.
I Venstre tror vi på, at de bedste idéer ofte opstår dér, hvor behovet mærkes – nemlig ude på den enkelte folkeskole. Derfor foreslår vi at afsætte en pulje på 10 millioner kroner, som skolerne kan søge til at afprøve lokale initiativer. Det kan være at inddrage en lokal pensioneret håndværker som ekstra voksen i sløjd, eller invitere en ung rollemodel ind til at tale om emner som alkohol, grænser, sociale medier, eller noget helt tredje. Her er det kun fantasien – og skolens behov – der sætter grænser. Pointen er, at udvikling ikke skal styres fra rådhuset. Vi stoler på, at fagpersoner og skoleledelser ved, hvad der rører sig, og hvad der virker.
Familier er forskellige og det skal kommunens tilbud afspejle. Daginstitutionerne i Odense skal tilpasse nutidens behov, så hverdagen hænger bedre sammen for både børn og forældre.
Vi ønsker at gøre daginstitutionerne mere fleksible. Derfor foreslår vi, at taksten i vuggestue og børnehave i højere grad afspejler det faktiske timetal, så man kun betaler for den tid, man reelt bruger. Det vil gøre det lettere at vælge deltid, hvis det passer ind i familiens hverdag. Samtidig ved vi, at nogle familier arbejder skæve tider, og at hverdagen ikke altid følger klokken otte til fire. Derfor vil vi se på muligheden for længere åbningstider i udvalgte institutioner, hvor behovet er størst.
Made with love by Wierperia Digital
Alle rettigheder tilhører Venstre