Konservative Logo
Tilbage til mærkesager

HELE ODENSE

- BETYDER MERE FOKUS PÅ FORSTÆDERNE

Odense er mere end midtbyen. Vi vil sikre, at hele Odense, også forstæderne, får deres andel af velfærd, udvikling og investeringer. Vi ønsker en kommune, hvor forstæderne ikke bliver glemt, men i stedet bliver en aktiv del af byens udvikling. For mange borgere i lokalsamfundene oplever, at de står sidst i køen, når det gælder investeringer på infrastruktur, daginstitutioner, ældrepleje og fritidstilbud. Det skal vi lave om på.

FLERE LOKALE BYGGEGRUNDE - OGSÅ TIL SENIORER

Der er stor efterspørgsel på byggegrunde i Odense – ikke mindst i forstæder som Sct. Klemens og Bellinge. Mange ældre borgere ønsker at blive i deres nærområde, men har svært ved at finde en bolig, der passer til deres behov og livssituation. I Venstre vil vi sikre mere lokal byudvikling og flere byggegrunde i hele Odense Kommune.

Det handler både om nye parcelhuse og mindre seniorvenlige boliger, der giver mulighed for at blive i lokalområdet – tæt på familie, netværk og hverdagsliv. For at imødekomme den stigende efterspørgsel blandt børnefamilier og seniorer, vil vi sikre, at der udlægges 1.000 ekstra parcelhusgrund – oven i de nuværende planer.

BEDRE KOLLEKTIV TRAFIK

Vi vil forbedre den kollektive trafik til og fra forstæderne. Offentlig transport skal ikke være et byfænomen, og med det nuværende hovedfokus på letbanen, er der en tendens til at glemme den offentlige transport i resten af kommunen. Vi vil have hyppigere afgange, bedre sammenhæng med togtrafikken, og sikre, at borgere i yderområderne ikke bliver isoleret. Det er nødvendigt, hvis vi vil skabe reel mobilitet for både børn, ældre og pendlere. I Venstre mener vi, at det er hovedløst at tale om Letbanens etape to uden at sikre, at borgerne i Bellinge, Stige og Fangel kan komme ind til byen, der samtidig forsøges lukket helt af for biler. Forstæderne er rygraden i vores kommune, og vi vil sikre, at udviklingen og velfærden kommer hele Odense til gode - ikke kun den inderste kerne.

Tilbage til mærkesager

Made with love by Wierperia Digital

Alle rettigheder tilhører Venstre