DET SOCIALE ODENSE

Borgere med både fysiske og psykiske handicap skal have bedre adgang til den hjælp, de har brug for. Venstre vil sætte et mål om at nedbringe Odense Kommunes omgørelsesprocent i klagesager og reducere sagsbehandlingstiderne, så borgerne får den korrekte vurdering første gang, langt hurtigere. Derudover skal vi sikre bedre inklusion på arbejdsmarkedet ved at lade hjælpemidler følge borgeren i stedet for arbejdspladsen og tilbyde flere ledsagetimer til dem, der har behov for det. Vi vil også fjerne unødige barrierer, så borgere med handicap ikke skal genansøge om den samme hjælp flere gange, når deres tilstand ikke forventes at ændre sig år efter år.

I Venstre mener vi, at socialpolitikken skal understøtte de individer og familier, der har allerstørst behov. Det kan dreje sig om mange forskellige baggrunde, men sygdom, stofmisbrug, kriminalitet, svage familier, manglende beskæftigelse og uddannelse er ofte blandt ingredienserne.

Den målrettede og konkrete indsats mod disse grupper er afgørende at opretholde. Det er udfordret af det sympatiske, men urealistiske politiske behov for altid at smøre leverpostejen tyndt ud og dermed bruge ressourcer, hvor der ikke er et reelt behov. Meget af den kommunale indsats har et sundhedsfagligt fokus. Det skal styrkes endnu mere, men nu uden den overflødige sundhedsforvaltning, som byrådet har besluttet at nedlægge efter blot fire års levetid.

Indsatserne, der skal øget fokus på drejer sig i uprioriteret rækkefølge om: sundhedsskadelige stoffer som alkohol, rygning og narkotika, forebyggelse i form af motion og bevægelse samt unges mentale trivsel.

Vi er meget enige med vores konservative partnere i, at særligt to grupper skal have fokus, nemlig: Unge uden for job og uddannelse, som har forhøjet risiko for mistrivsel, isolation og psykiske vanskeligheder.

Unge i uddannelse, men med højt fravær, begyndende mistrivsel eller faglige udfordringer. For disse grupper er der behov for mere præcise, tværfagligt forankrede og virkningsfulde indsatser hvad angår trivselsspørgsmål.

Ved at sætte tidligt ind, mindsker vi risikoen for langvarig offentlig forsørgelse og triste personskæbner.